Der er noget fundamentalt menneskeligt i ønsket om at klare sig selv. At kunne gå på toilettet uden hjælp. At spise sin mad uden at rystende hænder gør det til en prøvelse. At huske dagens gøremål, selv når hukommelsen svigter.
Velfærdsteknologi er blevet et buzzword i den offentlige debat. Men bag begrebet gemmer sig konkrete løsninger, der handler om noget så basalt som menneskelig værdighed.
Når teknologien bliver usynlig
Paradokset ved god velfærdsteknologi er, at den helst skal være usynlig. Ingen ønsker at blive mindet om deres begrænsninger hver gang de bruger en genstand i deres eget hjem.
Det er her, Gloria Mundi Care har anlagt en anderledes tilgang. Virksomheden leder ikke bare efter funktionelle hjælpemidler – de søger produkter, hvor design og funktion er tænkt sammen fra starten. Produkter baseret på “Design for Alle-princippet”, hvor brugervenlighed og æstetik går hånd i hånd.
Tag eksempelvis de skylle-/tørretoiletter fra Geberit eller brusesystemet Aglaja Shower System. Oprindeligt udviklet til wellness-sektoren, men med enorm anvendelighed for personer med nedsat funktionsevne. De signalerer ikke handicap – de signalerer komfort og modernitet.
Selvstændighed som grundrettighed
Hvad betyder det egentlig at være selvstændig? For mange er det evnen til at udføre dagligdagens mest intime gøremål uden at skulle bede om hjælp.
Et hæve-sænke-system til et væghængt toilet kan lyde teknisk og klinisk. Men for brugeren handler det om frihed. Friheden til at gå på toilettet uden assistance. Friheden til at bevare sin intimsfære intakt.
Spiseredskaber designet til personer med tremor – rystelser der gør det svært at føre maden til munden – er mere end køkkenudstyr. De er redskaber, der gør det muligt at spise sammen med andre uden at føle sig anderledes. Produktet iEAT er et eksempel på, hvordan simpel teknologi kan gøre en massiv forskel. Der findes også en lang række terapeutiske hjælpemidler – se her.
Teknologi der taler til følelserne
Velfærdsteknologi behøver ikke være kold og maskinelt. Sælrobotten PARO, udviklet til personer med demens, er et fascinerende eksempel på, hvordan teknologi kan ramme ind i følelseslivet.
En robotsæl der reagerer på berøring og lyd. Det kan lyde fremmedgjort, men for demensramte kan PARO give tryghed og selskab på en måde, hvor menneskelig kontakt ikke altid slår til. Teknologien erstatter ikke den menneskelige omsorg – den supplerer den.
Hvor går grænsen mellem hjælp og kontrol?
Der er dog også en etisk dimension, vi ikke kan overse. Når teknologi hjælper os med at huske, guide os og overvåge vores helbred – hvor går grænsen så mellem hjælp og kontrol?
OrbisBox bruges til personer med hyperaktivitet og kan hjælpe med struktur i hverdagen. Men teknologi der strukturerer vores tid og adfærd rejser også spørgsmål om autonomi. Hvem definerer, hvad der er “den rigtige” måde at leve sit liv på?
Det er en balance, branchen konstant må forholde sig til. Teknologien skal støtte – ikke overtage.
Design som statement
Gloria Mundi Care har valgt at fokusere på produkter fra hele verden – fra wellness-sektoren til specialudviklet højteknologi. Deres tilgang er ikke bare kommerciel, den er kuratorisk. De udvælger produkter, der kombinerer funktion med æstetik.
Hvorfor er det vigtigt? Fordi et hjælpemiddel ikke bare er et redskab – det er noget, man lever med hver eneste dag. Noget man skal kunne se på uden at føle, at det reducerer én til sit handicap.
Mange af produkterne kommer oprindeligt fra sektorer som wellness og luksus – områder hvor design altid har været prioriteret. Ved at trække disse produkter ind i velfærdsteknologien ændres narrativet fra “det nødvendige onde” til “intelligent livskvalitet”.
Fra global søgning til dansk virkelighed
Med over 150 leverandører fra hele verden arbejder Gloria Mundi Care målrettet på at finde de nyeste teknologier. De besøger messer internationalt og spotter trends, før de når det danske marked.
Det kræver mod at introducere ukendte produkter. Men det kræver også en tro på, at danske brugere fortjener samme adgang til innovation som resten af verden. At funktionsnedsættelse ikke skal betyde, at man må tage til takke med forældede løsninger.
Hvad er prisen på værdighed?
Vi taler ofte om omkostningerne ved velfærdsteknologi. Men hvad er den reelle pris ved ikke at investere i den?
Tab af selvstændighed fører til øget behov for personlig pleje. Det koster – både økonomisk og menneskeligt. En genoptræning der trækkes i langdrag på grund af manglende redskaber koster samfundet dyrt.
Når en person kan forblive aktiv længere, bevare sin selvhjulpenhed og deltage i sociale sammenhænge, er det en gevinst der rækker langt ud over den enkelte.
Vejen frem
Velfærdsteknologi er ikke længere science fiction. Det er hverdagsteknologi for hundredtusinder af danskere. Alligevel halter udbredelsen stadig bagefter behovet.
En del af forklaringen ligger i manglende kendskab. Mange ved ikke, hvilke muligheder der findes. Andre støder på bureaukratiske forhindringer, når de skal ansøge om hjælpemidler gennem det offentlige system.
Gloria Mundi Care peger på en anden vej: Adgang til information og produkter, der gør det muligt at træffe egne valg. Muligheden for at vælge et hjælpemiddel, der passer til ens liv og hjem – ikke bare det standardprodukt, kommunen tilbyder.
Ifølge Serviceloven har borgere ret til at vælge et andet hjælpemiddel end det bevilligede. Men hvor mange kender den ret?
Fremtiden for velfærdsteknologi handler ikke kun om bedre produkter. Den handler om bedre adgang, større viden og en kulturændring, hvor hjælpemidler ikke er stigmatiserende, men empowering.