Fodboldgolf vinder frem

Man kan ikke komme uden om, at fodboldgolf breder sig i det danske landskab. Sporten er hamrende sjov, og så kan alle være med! Samtidig med at man får lidt motion, kan man nyde naturen og vejret. Og hvis man er konkurrencemenneske, er der også rig mulighed for at få stillet sin trang til at konkurrere. Alt sammen på en kanon morsom måde, der er sjov for både store og små, unge og gamle. Med et spil fodboldgolf kan man forvente både grin og hygge, mens man får rørt sig lidt.

Så hvad er fodboldgolf egentligt? Hvordan gør man?

Som navnet så fint lægger op til, så er fodboldgolf en kombination af fodbold og golf. Så langt, så godt. Heldigvis er spillets regler ikke mere komplicerede at forstå end sportens navn. Det er nemlig super simpelt, og netop derfor kan alle være med. Samtidig behøver man hverken at være en superstjerne på en fodboldbane eller en tiger til golf for at have en chance for at vinde i fodboldgolf. Selvfølgeligt er det et ganske godt udgangspunkt, hvis man har forstået spillereglerne i golf. Det er også en fordel, hvis man er i stand til at sparke til en bold, men hvis man ikke har prøvet nogle af delene før, skal det nok gå. Reglerne i fodboldgolf er nemlig slet ikke så svære at forstå.

Hos Nymarksminde i Vodskov kan man prøve det sjove fodboldgolfspil
Hos Nymarksminde i Vodskov kan man prøve det sjove fodboldgolfspil

Nøjagtigt som i golf handler fodboldgolf om, at man skal ramme et bestemt antal huller på færrest mulige spark. Men hvor man i golf skal ramme bolden med en kølle, spiller man i fodboldgolf med en større bold, som man så skal sparke til med sine fødder. Undervejs vil der være nogle forhindringer. Det kan være, at bolden skal over en forhindring. Eller under. Måske er man nødt til at tage en omvej udenom forhindringen. Når man er i mål, tæller man det samlede antal spark for hver enkelt sammen, og den der har brugt færrest, har vundet.

Fodboldgolf kan være en ideel aktivitet i mange sammenhænge

Så hvornår skal man spille fodboldgolf? Altid. Men selvfølgeligt er det mest optimalt, hvis vejret er godt, for sporten foregår jo udenfor. Så hvis solen står højt på himlen, eller hvis der i det mindste er tørvejr, er vejret ideelt til et slag fodboldgolf. Og man kan spille det med mange forskellige forsamlinger. Eksempelvis kan fodboldgolf være en ideelt aktivitet til en polterabend. For selvom traditionen foreskriver, at man driller den kommende brud eller gom lidt, er det jo også ganske typisk, at en polterabend indeholder fysisk aktivitet af en eller anden art.

Det kan også være, man skal holde en børnefødselsdag. Her gælder det jo om at aktivere de små, fordi de har så megen energi. Atter engang er fodboldgolf en god mulighed for at få tiden til at gå med sjov og spas. Det er næsten garanteret, at ungerne vil hygge sig. Det er vigtigt at bemærke, at man selvfølgeligt ikke behøver en særlig anledning for at spille fodboldgolf. Fodboldgolf er for alle altid.