Min onkel bor i en meget stor og herskabelig villa i Charlottenlund. Han bor alene, da min tante gik bort for nogle år siden. Hans børn er meget forkælede. Det er hans skyld, at de er så forkælede. Men han forkælede også mig, da jeg var meget ung. Dengang forlod min far min mor, og han blev ligesom en slags reservefar for mig. Han forkælede sådan set også min mor. Han sørgede for, at hun ikke mangler noget. Han hjalp hende med at finde en ny bolig. Han hjalp hende med at få et nyt liv. Han gik faktisk så langt, at han også satte nogle blind dates op for hende. Det kom der ikke noget ud af. Men han har fortalt mig, at han har haft det sjovt med det. Også med at være min reservefar.
Alderen trykker
Nu er han en meget gammel – og til tider en lidt tvær – mand. Men jeg holder meget af ham, og jeg kan godt mærke, at det er min tur til at hjælpe ham. Hans forkælede børn – mine kusiner – har deres egne familier og karrierer – og derfor har de ikke tid til at hjælpe ham. Men jeg har tid. Jeg har ikke fast arbejde. Derfor tager jeg tit til Charlottenlund for at hjælpe min onkel med småting i huset. Fx rengøring og indkøb. Jeg laver også tit mad til ham. Jeg laver store portioner og fryser nogle af middagene ned for ham. Det eneste, han skal gøre, er så bare at varme maden op. Det kan han godt finde ud af. Han har altid været god til at bruge en køkkenkniv, og han har altid været glad for at prøve nye opskrifter af. Det værste ved at skulle hjælpe ham med indkøbene er bare, at han altid gerne vil have vin til sin mad. Det er tungt at bære på flere flasker vin. Men han insisterer.
Møgbeskidte vinduer
Her i søndags var jeg hjemme hos ham, opdagede jeg så, at han ikke har fået pudset vinduer i flere måneder. Det var, måske fordi solen skinnede, og jeg kunne se striberne på ruderne. Da jeg ikke havde tid til at pudse vinduerne for ham i søndags, lovede jeg ham, at jeg ville komme igen i løbet af ugen og gøre det. Han var taknemlig, men sagde, at jeg da ikke skal pudse hans vinduer. Dem er der nemlig rigtigt mange af, og det vil tage mig flere dage at få pudset dem alle sammen. Jeg sagde ikke noget, men måtte faktisk erkende, at ja, der er rigtigt mange ruder i hans hus. Jeg tog hjem til mig selv. Tænkte mig lidt om.
Jeg finder en vinduespudser til ham
Og så slog det ned i mig: Jeg kan da godt sørge for, at hans vinduer bliver rene. Jeg kan finde en vinduespudser i Gentofte, som kan køre hen til ham og gøre arbejdet. Han skal da ikke bo i et stort hus, hvor solens lys ikke kan komme ind gennem ruderne. Så jeg fandt en vinduespudser, der var villig til at køre ud til ham og ordne hans vinduer. Jeg lovede, at jeg nok skulle være til stede, når han kommer.