Jeg er skolelærer, og det har jeg været i over 30 år. Jeg underviser primært i dansk, og jeg holder meget af at give mine elever det eksorbitant effektive værktøj, som sproget er. Jeg er også en varm fortaler for, at det grammatiske skal være i orden, når der skrives.
Lader vi først det glide, er der ingen ende på, hvor vores sprog kan ende. For nylig måtte jeg ty til en øjenlæge for at kunne fastholde min evne til at rette stile. Den kræver nok en forklaring?
Mine elever holdt op med at sætte komma
Under mine ugentlige sessioner med at rette stile, gjorde jeg en observation, der undrede mig. Mine elever var stort set holdt op med at sætte kommaer – og faktisk også punktummer. Jeg gav en del lavere karakterer på den baggrund, og jeg skrev vist også en del lettere eksalterede bemærkninger til et par af mine mønsterelever i den anledning.
Heldigvis var en af dem åndsnærværende nok til at bede om en samtale med mig. Det var selvfølgelig Kirsten, der bad om den samtale – hun er altid så ordentlig og kendt som klassens dydsmønster.
Hun forklarede mig, at hun og de andre elever undrede sig over mine små røde tegn, som jeg satte, hvor der burde være komma. Sagen er, sagde hun, at der faktisk ER kommaer der, hvor jeg ikke så dem. Hun havde medbragt en lup til samtalen, og den gav hun mig med et forlegent smil.
Jeg måtte erkende, at hun havde ret! Og så gik sandheden op for mig i det øjeblik: Mit syn var blevet dårligere, og jeg kunne ganske enkelt ikke se kommaerne mere.
Briller – nej tak!
Da jeg under ingen omstændigheder vil bære briller, var der kun to muligheder: Kontaktlinser eller en LASIK operation via Øjenlågsoperationer.dk. Valget faldt – efter at have konsulteret øjenlægen på hospitalet – på en synskorrigerende operation, som de har beskrevet her: https://ohd.dk/synskorrektion-laser/
Jeg gennemgik operationen, tog tre dage fri – og så var jeg tilbage og klar til at rette stile igen. Og på frunderlig vis var mine elever igen begyndt at sætte komma og punktum… Det var en stor glæde for mig at have fået mit fulde syn igen, og jeg er slet ikke i tvivl om, at mine elever synes det samme!