Det er altså svært i den her periode. Selvom alt burde være fint, og jeg burde være rolig og nyde det gode vejr, så savner jeg min datter så forfærdeligt meget. Det ødelægger meget for mig – og for resten af min familie. Mit dårlige humør smitter af på dem.
Vi er gået med til, at hun får et år på efterskole – 10. klasse. Det var en beslutning, vi tog sidste år, da hun sagde, at hun rent ud sagt ikke gider at gå i gymnasiet. Hun var træt af bøger og ville hellere ud og arbejde, så hun kunne få råd til en meget dyr taske, hun har set.
Klog pige
Nu er hun en meget klog pige, så den her med, at arbejde og få dyre vaner i en alder af 16 er ikke det vi hendes forældre, har på vores ønskeseddel for hende. Jo, hun må gerne arbejde, men idéen om, at hun vil bruge sine penge til makeup og luksusgoder, kan jeg ikke rigtigt acceptere. Vi blev derfor enige om, at hun ikke skulle arbejde efter 9. klasse, men tage et år på efterskole, så hun får tid til at prøve noget nyt. Hun indvilgede. Især da hun fik at vide, at vi nok skulle sørge for, at hun har lommepenge nok. (Tasken fik hun i fødselsdagsgave.)
Musikefterskole på Fyn
Nu er hun så startet på sin nye skole. Vi har talt sammen hver dag. Det lader til, at hun godt kan lide stedet. Der er mange andre søde piger, og hun har fået en veninde, som hun har det rigtigt sjovt med. Hun går på en skole, som har mange linjefag inden for de kreative fag. Det er en musikefterskole, men hun går ikke på musiklinjen. Hun går på designlinjen, hvor hun lærer at designe og fremstille smykker. Hun får lov til at bruge sine hænder. Det lader til, at hun er ret begejstret.
I går, da vi talte sammen, fortalte hun om, at lige nu er hun ved at lære at save kurvede linjer i metal. Kobber. Hun snakkede om det i mindst 10 minutter. Jeg spurgte hende, om hun kom hjem i weekenden. Det sagde hun blankt nej til. Hun og hendes nye veninde vil blive på skolen og øve sig, så de bliver gode til at save i metallet.
Skuffet og glad på samme tid
Naturligvis blev jeg skuffet, over at hun ikke vil komme hjem på besøg. Men hun skal have lov til selv at beslutte, hvad hun vil. Hun har sagt, at hun sagtens kan klare sig selv. Det ved jeg da, at hun kan. Men alligevel. Jeg ville da gerne se hende. Har hun tabt sig? Det har jo været et problem med at få hende til at spise. Er hun virkelig glad? Selvom hun siger, at det er hun, så er jeg ikke sikker på det.
Min mand er meget mere rolig, end jeg er. Han siger, at jeg ikke skal bekymre mig. Hun kan meget mere, end jeg tror. Han siger også, at jeg på et eller andet tidspunkt må indse, at hun ikke længere er afhængig af os, men et selvstændigt menneske, der kan selv.