Rejse i joggingbukser

Pyh, det har været noget af en travl aften, så jeg ser faktisk frem til at komme i seng om ikke ret længe og få sovet så godt som muligt, inden vækkeuret ringer klokken 4.00 i morgen tidlig. Vi skal nemlig på ferie på Rhodos og skal møde i lufthavnen senest klokken 6.00, så derfor skal vi så tidligt op.

Aftenen er gået med at få pakket feriebagagen. Min mand klarer selv pakningen af sin egen kuffert, men jeg har været nødt til at stå for pakningen af vores to drenges kufferter, for de er bar 12 og 10 år gamle, så jeg tør selvfølgelig ikke overlade det til dem selv at huske at få alt det nødvendige med.

Inden jeg kastede mig over kufferterne, aftalte jeg med drengene, hvad de skal have på under flyveturen til Rhodos. De vil begge to helst rejse i joggingbukser, for de ved fra to tidligere ferierejser, at det er det behageligste at sidde i under flyveturen.

På fødderne skal de have kondisko, for dem får de også brug for under ferieopholdet, når vi skal ud på nogle længere traveture, hvor sandaler ikke ligefrem er det bedste for fødderne.

Så langt var drengene enige med både hinanden og med mig, men de var bestemt ikke enige om, hvad de skal have på overkroppen under rejsen. Dennis på 12 år har for nylig fået en ny, langærmet T-shirt, som han gerne ville have på i flyet, men jeg protesterede og understregede for ham, at det nok er temmelig køligt herhjemme i Danmark i morgen tidlig, så selv om den nye
T-shirt er med lange ærmer, vil han nok komme til at fryse, hvis han kun har den på.

Derfor holdt jeg fast i, at begge drenge skal have deres lette softshell jakker på, når vi tager hjemmefra, og hvis det så bliver for varmt at sidde med dem på i flyet, er de nemme at lægge op i bagageboksen over sæderne.

Det blev vi omsider enige om, og drengene fik lov til selv at være med til at udpege det tøj, de skulle have med til ferien på Rhodos. De var helt enige om, at de i hvert fald skulle have de nye
T-shirts med print fra deres fodboldklub med, for de er vældig stolte af de T-shirts, som tydeligt fortæller omverdenen, at de er med i den lokale fodboldklub.

Alt det mere trivielle som sokker og underbukser, gad de slet ikke beskæftige sig med, så jeg læssede bare ned i deres kufferter efter bedste overbevisning. Jeg talte op, så jeg var sikker på, at der var nok til at skifte hver dag i den uge, vores ferie varer.

Faktisk var jeg tæt på at glemme at få pakket deres badebukser, men jeg blev mindet om det, da jeg selv var ved at finde mine egne bikinier frem fra skabet. Dem kan jeg heldigvis passe endnu, men hvis jeg falder over en rigtig smart bikini til en fair pris på Rhodos, kan jeg godt finde på at købe den.