Så skriv dog ordentligt!

Jeg kan lige så godt sige det ligeud: Mennesker, der ikke kan stave og sætte tegn, er irriterende, dumme og voldsomt støjende der, hvor de slår deres folder! Medmindre der er tale om dysleksi (ordblindhed), er der ganske enkelt ikke nogen undskyldning for ikke at kunne stave!

Nutids r

Voksne mennesker kan ikke finde ud af at sætte korrekt nutids r. Det er helt ubegribeligt, at nogen vil være bekendt at skrive for eksempel: “Jeg køre tit den vej” eller “Jeg skal kører til Aarhus i morgen”.

Det er jo så uhyre enkelt at afgøre, om der skal et r på eller ej:

Hvis det er noget, du gør: Der skal r på

Hvis det er noget, du VIL gøre: Der skal ikke r på

Og så nemt er det! Men ikke for alle:

Nutids r misbrugt

Er det ikke bare utroligt?

Hvad siger du til danskernes stavning sådan helt generelt?