Anlægning af ny have

Da vi sidste sommer flyttede ind i det nybyggede hus, vi har købt, fandt jeg hurtigt ud af, at vores genbo, Ronald, ikke gik på arbejde, selv om han nok ikke var ældre end i begyndelsen af 50’erne. Men det var først, da jeg begyndte at forberede for grund til at blive anlagt som have, at jeg fandt ud af årsagen.

Han kom over til mig og fortalte, at en dobbelt diskusprolaps havde forhindret ham i at arbejde, så han nu var gået på førtidspension. Han havde i mange år arbejdet som anlægsgartner i Holstebro, og han kom faktisk over til mig for at tilbyde sin hjælp. Hvis der er noget, du er i tvivl om, hvordan det skal gøres, så bare spørg, men jeg er som sagt ikke i stand til at hjælpe dig med andet end råd og dåd, som han udtrykte det.

Det var jeg bestemt glad for, for jeg havde på det tidspunkt ikke erfaringer med anlægning af have, så jeg var mere end villig til at rette mig efter hans råd, og jeg tror faktisk også, at han nød at kunne bruge sin viden og erfaring gennem de gode råd til min kone og mig.

Ikke mindst havde jeg god gavn af hans vejledning, da jeg skulle i gang med at lægge flisebelægning på vores terrasse, for den slags arbejde havde jeg heller ikke prøvet før. Via vejledningen fra Ronald fandt jeg nu hurtigt ud af, at den største del af arbejdet er at forberede underlagt, mens selve fliselægningen faktisk er det nemmeste.