Det er mig en kilde til evig forundring og nysgerrighed i stort set lige dele, når jeg støder på diverse besynderlige brands, der er navngivne på tværs af, hvad der normalt betragtes som gode regler om firmanavne. Den slags pudsige brand navne findes i de fleste brancher, men jeg vurderer, at den største koncentration af dem findes inden for legetøjsbranchen. Et hurtigt kig på en af de store netbutikker med legetøj – http://gladeunger.dk/ – giver det indtryk.
De pudsige navne vil ingen ende tage
Jeg er ikke helt klar over, hvad det er for mekanismer der træder i kraft når producenter af legetøj til især mindre børn skal navngive, men prøv en gang at se her:
Lilliputiens – det er da et pudsigt navn men vist meget lækkert legetøj
Bobles – det er så… Ta da: Tumlemøbler.
Jeg kunne blive ved, men det skal jeg nok lade være med. I stedet vil jeg blot fundere lidt over baggrunden for disse pudsige brand navne på legetøj.
Hvem finder på navne til legetøj?
Jeg tror, at der sidder nogle produktchefer sammen med reklamebureaufolk og brainstormer, til de finder noget, der er tilpas skævt. I min optik skal den slags jo være nemt at huske, men det synes jeg nu ikke, man kan sige om for eksempel Lilliputiens? Til gengæld er navne som Djeco, Bobles og lignende jo ganske nemme at huske selv for en gammel gut som mig.
Der kan selvfølgelig være en vis brandingværdi i at have et navn, ingen kan huske – det er jo også en måde at skabe et brand på.