Mens vi andre sad med vores hjemmesmurte madpakker i firmaets kantine, sad mine kollega Asger nu for tredje dag i træk med noget fastfood fra en grillbar ovre på den anden side af gaden. En anden af mine kolleger spurgte ham lidt drillende, om han ikke længere kunne lokke sin kone til at smøre hans frokostpakke.
Nej, det kan jeg ikke, svarede Asger, for hun har valgt at droppe mig og er for nogle dagen siden flyttet hjem til sin mor og har bekendtgjort, at hun i hvert fald ikke kommer tilbage til mig mere. Og Asger fortsatte med at fortælle, at deres ægteskab i meget lang tid havde været en pine for dem begge, så for ham var det helt i orden, at det nu var slut.
Men jeg er ikke nogen ørn i et køkken, så de seneste dage har jeg spist aftensmad på restaurant, men det kan jo ikke fortsætte, for det er alt for dyrt fortalte Asger, som åbenbart er den type mand, der dårligt nok ved, hvordan man koger en kedel vand.
Han fortalte i den forbindelse, at da hans kone sidste sommer havde været to uger på Rhodos sammen med sin mor, havde han flere gange købt noget færdiglavet mad i en takeaway i Aalborg, fordi han i den periode var på noget efteruddannelse i byen.
Nu må jeg se at få lært at lave noget mad selv, sagde Asger med et suk, men i aften har jeg nu besluttet at spise på den nye familierestaurant, der er åbnet her i byen.