Far fik grå stær

Det var en stor lettelse for os begge to, da jeg i går kørte min far ind til en aftalt konsultation hos en øjenlæge i Lyngby – Øjenhospitalet Danmark: http://ohd.dk/

Min far, der nu nærmer sig de 80 år, har i et stykke tid klaget over, at hans syn ikke længere var helt på toppen, og synet er gradvist blevet dårligere, så det efterhånden har knebet for ham at læse i en bog.

Da min far begyndte at nævne det med synet, spurgte jeg ind til symptomerne, selv om jeg bestemt ikke har meget forstand på den slags. Men jeg gik på nettet i et forsøg på at finde ud af, hvad hans øjne kunne tænkes at fejle, og det gav mig en frygt for, at han kunne være blevet ramt af grøn stær, som er en lidelse, der kan gøre personen helt blind.

Derfor var det en lettelse, da øjenlægen efter en grundig undersøgelse kunne fortælle, at min fars gener på ingen måde skyldtes grøn stær. Han har derimod udviklet den langt mindre farlige grå stær, som rammer rigtigt mange mennesker, når de kommer højt op i alderen.

Og grå stær kan man behandle, fortalte øjenlægen. Sygdommen skyldes uklarheder i nethinden, så synet på den måde svækkes. Behandlingen består i et mindre, operativt indgreb, som fjerner de uklarheder, der sidder i nethinden. Selve operationen kan udføres med lokalbedøvelse, og der er normalt igen gener for patienten bagefter. Efter behandlingen er der næsten 100 procent sikkerhed for, at synet igen bliver bedre, fortalte min fars øjenlæge.

Min far var nok ikke helt så lettet som jeg, for jeg havde naturligvis ikke på noget tidspunkt fortalt ham om min mistanke om, at han kunne være blevet ramt af grøn stær. Bortset fra min fars problemer med synet er han i betragtning af sin høje alder sund og rask, så det ville være et voldsomt slag for ham, hvis en meget alvorlig svækkelse af synet måske ville tvinge ham til at flytte på plejehjem. Han vil helt sikkert have det bedst med at blive boende i sit lille rækkehus så længe som overhovedet muligt.

Øjenlægen sørgede på stedet for en tid til indgrebet, for han udfører også øjenkirurgi på sin klinik. Det gør han hver fredag, fortalte han, og min far fik en tid til fredag i næste uge, hvor jeg så har lovet at køre ham derind igen, og så har vi aftalt, at han tager med hjem til os efter operationen, så han i hvert fald ikke skal være alene, hvis der mod forventning opstår en eller anden form for komplikationer efter indgrebet.

Også min mand gav udtryk for lettelse, da jeg fortalte ham om besøget hos øjenlægen, og han sagde direkte, at han glæder sig til at få min far på besøg efter indgrebet. Han og min far er nemlig altid kommet godt ud af det med hinanden, så der er ingen tvivl om, at min mand mener det, når han siger, at han er lettet over den diagnose, øjenlægen stillede her i dag.