Hvor der handles der spildes

Hvor der handles, der spildes, tænkte jeg, da jeg i morges kom ned i køkkenet og opdagede, at en eller anden havde glemt at slukke for gassen på et af vores gaskomfurs blus. Blusset brændte fortsat på laveste indstilling, men den stegepande, der stod på gaskomfuret, var i hvert fald ødelagt. Det var tydeligt, at den såkaldte slip-let behandling på panden var boblet op og revnet.

Det ærgrede mig lidt, for jeg har altid godt kunnet lide at stege på den pande, men sket var jo sket, og der var ikke så meget at gøre ved det. Mens jeg satte vores kaffe maskine i gang med at brygge morgenkaffen, besluttede jeg mig for, at jeg efter arbejdstid samme dag ville lægge vejen forbi vores isenkræmmer og købe en ny stegepande magen til den, min søster har, og som hun roser i høje toner.

Jeg kan huske, at hun har fortalt, at det er en stegepande fra Scanpan, og da det er et temmelig kendt mærke, er der nok ingen tvivl om, at vores isenkræmmer også forhandler det. Og så vil jeg benytte lejligheden til at købe panden i en lidt større diameter end vores gamle stegepande, som jeg nogle gange har syntes var lige lovlig lille.

Og så kan jeg slå to fluer med et smæk, for min mand har fødselsdag i næste uge, og jeg har besluttet mig for at give ham en ny barbermaskine, som han har ønsket sig. Så kan jeg få overstået det indkøb på samme tid.