Ulovlig e-væske?

Det var lidt af en overraskelse, der mødte mig, da jeg tidligere i dag var nede hos vores lokale købmand for at købe et par småting. Udenfor forretningen holdt der en politibil, og da jeg kom ind i forretningen kunne jeg se to uniformerede betjente stå og tale med købmanden, som jeg bestemt aldrig har haft grund til at mistænke for noget som helst ulovligt.

Jeg gik rundt og fandt mine varer, og da jeg kom hen til kassen for at betale, var de to politifolk gået igen. Da vi bor i en ret lille by, kender vi selvfølgelig alle sammen købmanden godt, så jeg fandt det helt naturligt at spørge ham, hvorfor politiet interesserede sig for hans forretning.

Købmanden forklarede mig, at politiet havde modtaget en anonym henvendelse om, at han solgte væsker til e-Cigaretter med ulovligt indhold. Her i Danmark må man ikke sælge den slags væsker med nikotin i, men det gør jeg heller ikke, fortalte købmanden. Men politiet følte sig selvfølgelig forpligtet til at aflægge et kontrolbesøg, når de nu havde fået sådan en henvendelse.

Jeg var selv en af dem, der foreslog købmanden, at han skulle begynde at handle med udstyr til de nye, elektroniske cigaretter, som er blevet ganske populære. Det er lidt besværligt for os ude i vores lille by, hvis vi skal køre ind til den nærmeste større by, hver gang vi står og skal bruge bare en lille flaske e-væske for at kunne nyde vores erstatning for de rigtige cigaretter.

I starten slog købmanden sig lidt i tøjret, for han sagde rent ud, at det vel ville nedsætte hans afsætning af almindelige cigaretter. Jeg kan huske, at jeg grinede lidt af ham og sagde, at det da vist ikke ligefrem er fortjenesten på almindelige cigaretter med tobak i, man kan leve af som købmand.

Nej, det har du vel ret i, svarede købmanden, og allerede få dage efter havde han den første type e-Cigaret til salg i butikken. Siden har han udvidet sortimentet med yderligere et fabrikat, men langt det vigtigste for os kunder er, at vi kan købe e-væske og de nødvendige reservedele hos ham, så vi ikke skal køre de 17 kilometer ind til byen hver gang.

Selv om vores by jo altså ikke er særligt stor, og købmanden er den eneste butik i byen, er der kommet en hel del brugere af e-Cigaretten her i byen, og købmanden er helt sikkert godt tilfreds med, at han lod sig overtale til at tage den slags ind i sit varesortiment.

Sagen er jo, har han fortalt mig, at hvis en bruger af den elektroniske cigaret er tvunget til at køre ind til byen for at købe nødvendigt udstyr til den, så vil vedkommende jo kombinere det med indkøb af andre varer, og så går den handel min næse forbi, som købmanden udtrykte det.

Det har så også vist sig, at der er blevet betydeligt flere e-rygere her i byen, efter at købmanden begyndte at forhandle de elektroniske cigaretter og udstyret til dem.