Sidste år efter at jeg havde været oppe til eksamen i 8. klasse, besluttede jeg, at jeg bare ikke skal i skole igen. Det der eksamensræs er helt skruet ud af proportioner. Alle i min klasse skulle bare have 12-taller. Også jeg. Det betød læsning og repetition hele tiden. Det var altså ikke særligt sjovt. Og alle, der fik 12-tal i karakterer, pralede. Selv fik jeg kun 10. Selvom mine forældre siger, at det også er en flot karakter, så bevirkede det, at jeg syntes, at det var en dårlig oplevelse. Også selv om de eksamener, jeg var til i virkeligheden ikke tæller til noget eksamensbevis. Jeg fortalte derfor mine forældre, at jeg ikke havde lyst til at fortsætte i skolen. De kunne sådan set godt forstå mig. Men de prøvede alligevel at overtale mig til at fortsætte.
Søgte efterskoler
Men jeg er klog nok. Jeg gjorde nemlig det, at jeg satte mig ned og begyndte at kigge på efterskoler. Jeg kunne godt tænke mig at beskæftige mig med kunst og idræt. Måske også med mad. Jeg fandt et godt site, hvor man kan få en oversigt over efterskoler i Danmark. Tænkte mig lidt om og besluttede mig for at finde den bedste efterskole på Fyn, som har linjefag i kunst og madlavning. Jeg fandt en. Sendte et brev til dem og spurgte om, hvordan og hvorledes det foregår med tilmelding og den slags. De skrev ret hurtigt tilbage til mig, at jeg kan tilmelde mig via deres kontaktformular. De skrev også en masse om, at mine forældre skal give samtykke til mit ophold. Og så skrev de også noget om, hvad det koster at gå på efterskole.
Det kostede mere end forventet
Ok, det kostede mere end jeg lige, troede, men de havde også skrevet noget om økonomisk støtte til opholdet. Så jeg præsenterede det hele for mine forældre. De blev ret overraskede, men de afviste ikke fuldstændigt ideen. Da jeg fortalte om, at staten giver støtte til opholdet, begyndte de at sætte sig ind i den del af hele processen. De lavede en ansøgning. Og de fik svar om, at de godt kunne få støtte til at finansiere mit ophold på skolen. Min mor var godt nok ikke glad for tanken om, at jeg skulle flytte hjemmefra – og så helt til Fyn. Men da vi var derovre for at besøge skolen og se faciliteterne og lære lærerne at kende, blev hun rolig. Det var ret godt.
Nu er jeg her endelig
Og nu er jeg så her – på efterskolen på Fyn. Jeg er glad. Jeg startede for nogle uger siden, og det er allerede helt almindelig hverdag for mig at dele værelse med en anden at stå op tidligt og passe min skole. Jeg laver mad. Elsker det. Og jeg lærer om kunst. Det er spændende. Jeg har selvfølgelig også dansk og matematik. Men det er noget nemmere at følge de timer, netop, fordi jeg ved, at jeg skal noget sjovt bagefter. Og ja, venner har jeg også allerede fået. Det er nemt, når man går i klasse med andre, der også godt kan lide at beskæftige sig med kunst eller madlavning.