Jeg fremstiller små brugsgenstande af glas. Det er sådan en hobby, jeg har, og der er mange mennesker, som ser mine ting på loppemarkeder og torvedage. Jeg sælger få stykker om måneden ikke, noget, man kan leve af, men lige nok til at jeg kan betale for materialer, så hobbyen kan holdes i live, og så for indpakning af produkterne, når de bliver solgt. Heldigvis køber jeg emballage billigt her: https://www.jakodan.dk/
Webshop
Jeg havde engang en drøm om at åbne en webshop og, så sende ting til folk hver dag, men den er ligesom sejlet væk. Jeg har ganske enkelt ikke tid til at passe en shop. Med et fuldtidsarbejde og et lille barn og en kæreste, som ofte er væk i flere måneder, fordi han er sømand, har jeg nok at gøre. Hvis jeg finder tid til at puste glas i mit lille værksted, så er jeg glad.
Bobleplast
Men dengang jeg stadig havde drømmen om at leve af mit glaspusteri, købte jeg stort ind. Indpakningspapir i kilometervis. Bobleplast i kæmpestore ruller. Man skulle tro, at jeg skulle pakke elefanter ind i bobleplast. Men nej. Jeg havde drømmen og ambitionen. Og nu står al den bobleplast og fylder i mit værksted. Når jeg finder tid til at tage på et af de her markeder, hvor jeg faktisk sælger et par stykker af mine kreationer, så klipper jeg bare et godt stykke bobleplast af rullen, og tager det med i bilen. Der er ikke nogen grundt til at slæbe hele rullen med. Det samme gælder også for indpakningspapiret. Klip et stykke af, og tag det med i tasken. Nemt. Hvis en kunde spørger efter gavepapir, må jeg desværre skuffe hende. Det har jeg ikke. Men jeg vil gerne give hende et ekstra stykke bobleplast med, så hun selv kan pakke objektet pænt ind. (Og få nydelsen af, at der er nok bobleplast til, at hun kan få presset en del bobler væk!)
Men det er lidt sjovt. Når jeg endelig kommer til et af de her markeder, så nyder jeg, at vi sidder ved min lille bod.
Bare hyggeligt
Det er et sammenklappeligt bord til campingbrug, som jeg lægger en fin dug på og stiller nogle af genstandene op på, så folk, der kommer forbi, kan se og købe dem, hvis de vil. Vi, det er mig og min lille søn på fire år. Han elsker det. Han får altid lov til at komme med. Også hvis det regner. Han er smilende og virkelig charmerende. Hvis han sidder med et stykke bobleplast i hånden, så kommer der folk. Han er nemlig god til at puffe boblerne ud, så de giver et højt smæld. Det hører folk. Og så kommer de forbi. Men der var engang, hvor en dame virkeligt blev forarget: Lader du din lille dreng lege med bobleplast? Det er jo farligt. Han kan jo komme til at sluge det. Jeg forsikrede hende om, at jeg holder skarpt øje med ham – og bobleplasten – jeg er jo ikke dum eller uansvarlig. Jeg holder nok mere øje med ham end med genstandene, jeg sælger. Det kunne jeg konstatere: Da hun vendte sig for at gå med et forarget kast med hovedet, kunne jeg høre, at hun havde sneget to figurer ned i sin taske.