For ca. 15 år tilbage etablerede min partner og jeg et lille firma. Vi startede med at rådgive både private personer og offentlige institutioner om, hvordan deres ejendomme kan blive mere energivenlige. I dag har vi udvidet vores rådgivning til at dække mange andre områder. Vi har ekspanderet gevaldigt i de sidste 3 år, og vi er nået så langt, at vi faktisk ikke kan være i den kontorbygning, som vi har lejet os ind i de sidste 10 år.
Nyt kontor
Derfor har vi besluttet at investere. Vi vil bygge vores egen kontorbygning. Vi har fundet et stykke land, der ligger i rimelige afstand fra byen, så vores medarbejdere nemt kan komme på arbejde. Der er plads til både selve bygningen og parkering. Vi har fået hyret en arkitekt, som har lavet et fint forslag til en funktionel bygning. Så vi skal i gang med byggeriet snarest. Helst her i løbet af marts måned. Vi vil gerne have, at vi kan flytte til efteråret. Infrastrukturen er ok. Der er både el og vand. Vej og belysning er der også. Så det er bare med at komme i gang.
Min partner er den innovative hjerne i vores virksomhed. Han kan godt lide arkitektens forslag, men han har altså ikke forstand på økonomi. Det er min afdeling. Og ja, jeg må sige, at jeg vil da helst have, at omkostningerne til bygningen bliver inden for det budget, som jeg har sat.
Gulve der kan holde
Derfor har jeg møde med arkitekten i næste uge, så vi lige kan gå budgettet igennem. Han har givet mig en oversigt over udgifter til materialer og arbejdstimer. Jeg kan se, at han har lagt sig i selen for at få de bedst mulige tilbud. Nogle vil jo mene, at linoleum med undergulv er fint? Men der er nogle ting, som jeg lige vil tjekke med ham. Fx omkostningerne til de der Estrich slidlagsgulve ( https://a10.dk/undergulve/estrich-slidlagsgulve/ ) og tæpper, som han foreslår. Måske er det bare mig, der ikke forstår, hvorfor et slidlagsgulv skal koste, hvad han nævner i sit overslag. Så det, må han altså gerne forklare mig.
Det med budgettet
Jeg kan se på oversigten, at budgettet er overskredet. Med 15%. Det er noget mere, end jeg er villig til at give. Så vi skal finde en løsning. Jeg er villig til at overskride budgettet med 5%. Det er jeg sådan set forberedt på. Men 15%? Det er lige i overkanten. Medmindre at han kan garantere, at der ikke skal laves indgreb i nogle af installationerne de næste 10 år. Hvis han kan det, kan vi tale om, at han får et større budget. Vi kan muligvis også få nogle afdrag. Det skal jeg lige tale med vores revisor om.
Derfor har jeg bedt vores revisor om at komme, inden mødet med arkitekten starter, så vi lige kan vende den her med muligheder for afdrag inden. Jeg vil jo ikke fremstå som uvidende. Faktisk vil jeg helst være godt informeret om mulighederne, så byggeriet kan komme i gang, og jeg ved, hvad der venter mig – sådan set fra den økonomiske side – i de kommende år. Vi er jo nødt til at tage et lån. Og det har jeg møde i banken om i næste uge.